Sund økonomi giver den bedste service

En sund og robust økonomi er forudsætningen for, at vi kan levere et godt serviceniveau til borgerne og for, at vi kan udvikle kommunen. Hvis økonomien er i uorden vil borgere og medarbejdere opleve konstante sparerunder, medarbejderne vil føle usikkerhed omkring deres jobsituation, og byrådet vil ikke kunne iværksætte de aktiviteter, som skal udvikle kommunen i den retning, som vi ønsker. En dårlig økonomi vil desuden altid tendere imod at ramme de svageste hårdest.

Derfor skal vi have orden i økonomien. Orden i økonomien sikrer tryghed, stabilitet, et godt serviceniveau for de kommunale ydelser, mulighed for at gennemføre kvalitetsprojekter som Morgendagens Børne- og Ungeliv og mulighed for at gennemføre spændende byudviklingsprojekter som projektet NærHeden ved Gammelsø i Hedehusene og projektet Høje Taastrup C mellem City 2 og Høje Taastrup Station. En god økonomi er ikke et mål i sig selv, men en forudsætning for alt andet.

At føre en sund og ansvarlig økonomisk politik er ingen garanti imod at blive ramt af kriser. Da Lehmann Brothers gik konkurs i 2008, udløste finanskrisen og sendte chokbølger igennem verdensøkonomien, blev Høje-Taastrup Kommune også ramt. Selskabsskatteindtægterne styrtdykkede, de øvrige skatteindtægter var vigende, og sociale udgifter til ledighed, boligsikring m.m. steg.

Med ét slag gik vi fra at have en sund økonomi i balance til en situation, hvor vi kunne se frem til store underskud. Både i det enkelte budgetår og i de efterfølgende år.

I den situation er det ansvarlig økonomisk politik at udvise rettidig omhu ved at se udfordringerne i øjnene og tage ansvar for at træffe de nødvendige beslutninger, der kan genskabe balance. Det gjorde vi, og derfor har Høje-Taastrup Kommune i dag atter en sund økonomi i balance, en gæld der fortsat falder år for år, og en pæn likviditet. Fundamentet for et godt serviceniveau og for fortsat udvikling af kommunen blev genskabt.

En ansvarlig økonomisk politik Vi konservative er garanten for, at der føres en ansvarlig økonomisk politik i Høje-Taastrup Kommune – også i de kommende fire år.

Det sker ved, at vi:

  1. laver langsigtede budgetter. Når budgetterne skal vedtages, nytter det ikke alene at kigge på, hvad der kunne være rart her og nu. Den økonomiske krise, indskrænkningen af kommunens økonomiske råderum og den strammere statslige styring gør det helt nødvendigt, at vi i vores budgetlægning tænker ud i fremtiden. Derfor vil vi fortsat lave langsigtede budgetter, så vi ikke overraskes over en ubalance, men kan budgettere ansvarligt. På den måde sikrer vi stabilitet og tryghed for familier, unge og ældre i hele kommunen.
  2. undgår en stop-and-go økonomi, hvor der det ene år trædes på bremsen og gennemføres besparelser, for så det næste år at træde på speederen og sætte nye tiltag i gang, indtil det igen bliver nødvendigt at træde på bremsen. De langsigtede budgetter skal sikre stabilitet i budgetterne.
  3. år for år reducerer kommunens gæld. Da vi overtog ledelsen af kommunen 1. januar 2006, havde kommunen en høj gæld sammenlignet med andre kommuner, og udgifter til renter og afdrag tyngede de kommunale budgetter. Siden da har vi år for år nedbragt kommunens gæld, så vi nu har en relativt lav gæld sammenlignet med andre kommuner. Gælden er i alt nedbragt med 175 mio. kr. i faste priser. Det skaber råderum på de kommunale budgetter.

Kun i tre tilfælde vil vi fravige vores politik om vedvarende at nedbringe kommunens gæld:

  • ved opførelse af nye plejecentre. Her opføres boligdelen som almene boliger og finansieres ved optagelse af lån. Gælden optræder teknisk set som kommunens gæld, men belaster ikke kommunens økonomi, da den betales af beboerne over huslejen.
  • ved energirenoveringsprojekter efter ESCO-princippet. Her energirenoveres kommunale bygninger i stor stil, og kommunen opnår store besparelser på energiudgifterne. ESCO-konceptet sikrer kommunen god økonomi, fordi det baseres på et ”no-cure-no-pay”-princip. Investeringen betales tilbage af de sparede energiudgifter, men hvis ikke der realiseres energibesparelser, skal kommunen ikke betale. På den måde vil ESCO-”gælden” aldrig belaste kommunens økonomi.
  • ved store anlægsinvesteringer i forbindelse med byudviklingsprojektet NærHeden i Hedehusene. Her vil vi have ekstraordinært store anlægsinvesteringer til skole, infrastruktur m.m., hvor det kan give mening, at udgiften spredes over en årrække.
  1. fortsætter med at renovere kommunens bygninger, således at det renoveringsefterslæb, som vi overtog 1. januar 2006, afvikles. Der er simpelthen god økonomi og samtidig god kvalitet for brugerne i vedligeholdte bygninger. Derimod risikerer man dyre overraskelser og dårlig kvalitet for brugerne, hvis man lader stå til og ikke vedligeholder bygningsmassen.
  2. tænker i klog udnyttelse af kommunens bygninger. Der er mange penge at spare på at udnytte bygningerne optimalt og på ikke at have flere bygninger end højst nødvendigt. Eksempelvis er vi i gang med at afhænde jobcenter-bygningen på Erik Husfeldtsvej for at flytte jobcenteret op på rådhuset. Det giver penge i kassen ved salg af bygningen, og det giver sparede udgifter til rengøring, vagter, kantinedrift osv.

Skat og grundskyld Høje-Taastrup Kommune har et kommuneskatteniveau, som ligger en anelse under landsgennemsnittet. Det ønsker vi at fastholde. Vi konservative er imod skattestigninger. For det første fordi det er omfattet af sanktioner at hæve skatten. For det andet fordi skattestigninger rammer de lavstlønnede familier hårdest, og for det tredje fordi vi ikke tror på, at en øget skatteudskrivning er vejen ud af den finansielle krise. Det giver tryghed i familiernes økonomi, at de kan regne med, at skatten ikke stiger.

Provenuet af grundskylden stiger i disse år som følge af den tidligere regerings skattestop, der satte et loft for, hvor hurtigt ejendomsskatten kunne stige, når vurderingerne steg. Provenustigningen kommer med andre ord med forsinket effekt.

Det var selvfølgelig fornuftigt, at den tidligere regering skabte tryghed om familiernes økonomi ved at sætte loft over stigningen i grundskyld. Men det løser ikke problemerne for boligejerne. De oplever jo alligevel, at de år for år skal betale mere – uden at de på nogen måde er blevet rigere eller bedre i stand til at betale mere i ejendomsskatter.

Derfor er vi meget kritiske over for disse automatiske stigninger. Den naturlige konsekvens af dette synspunkt ville være at holde boligejerne skadesløse ved at regulere grundskyldspromillen ned, således at det samlede provenu ikke steg. Imidlertid er konstruktionen omkring kommunernes økonomi indrettet på en sådan måde, at provenustigningen inddrages af staten via reduktioner i det såkaldte balancetilskud. Konsekvensen er, at når provenuet af grundskyld i Høje-Taastrup stiger med 20,1 mio. kr. fra 2013 til 2014, så reduceres denne provenustigning til 0,4 mio. kr. på grund af modregningen i balancetilskud. Høje-Taastrup Kommune har således reelt ikke et merprovenu, som vi kan bruge til at kompensere boligejerne.

KL og regeringens budgetaftaler Kommunens økonomi afhænger i høj grad af den årlige budgetaftale mellem regeringen og KL. De seneste år er kommunens økonomiske råderum blevet indskrænket, og styringen blevet væsentligt strammere. En udvikling vi konservative har kritiseret i vores budgetlægning. Det er vigtigt, at de økonomiske rammer og regeringens forventninger til den service, kommunerne leverer, følges ad.

Vi konservative tror dog, at kommunernes økonomiske rammer bedst sikres gennem indgåelse af en budgetaftale mellem regeringen og KL. Vi vil derfor kæmpe for en solidarisk overholdelse af budgetterne og bidrage til, at vi holder os inden for de økonomiske rammer. På den måde sikrer vi på den lange bane bedst kommunens økonomiske interesser.