Individulle hensyn til ældre

I Høje-Taastrup Kommune har vi gode forhold for seniorer og ældre borgere. Der er et bredt udvalg af boliger, som enten er målrettet ældre, eller som er ældrevenlige. Der er en bred pallette af aktivitetstilbud, og har man brug for pleje, kan man glæde sig over, at hjemmeplejen i kommunen er meget veldrevet. Der er imidlertid brug for fortsat at udvikle tilbuddene til kommunens ældre medborgere.

Forskellige boliger til forskellige behov
I takt med at antallet af ældre vokser i kommunen, bliver der både brug for flere ældrevenlige boliger og flere plejeboliger. Vi vil derfor sikre, at der løbende bygges nye boliger, så vi kan opfylde behovene. Det skal imidlertid ske med respekt for, at mennesker er forskellige. Det gælder også, når man træder ind i den tredje alder.

Nogle ønsker at bo i seniorbofællesskaber, og der er da også med stor succes etableret flere af disse i kommunen. Andre ønsker blot at bo i en ældrevenlig bolig i et område, hvor beboersammensætningen aldersmæssigt er mere blandet. Der vil også være stor forskel på, hvilken boligstørrelse man foretrækker og har råd til. Og der vil være forskel på, hvor i kommunen man ønsker at bo.

Denne forskellighed skal vi respektere og tilgodese, når vi planlægger nyt byggeri i kommunen. Vi undersøger i øjeblikket behovet for at etablere flere seniorbofællesskaber. Og i forbindelse med byudviklingen i projektet NærHeden i Hedehusene og projektet Høje Taastrup C vil vi sikre, at der bygges mindre ejerboliger, som kan fungere som startboliger for nystiftede familier eller som boliger for ældre og seniorer.

Behovet for plejeboliger vil også være stigende, og dette behov vil vi naturligvis opfylde. Det er vigtigt, at vi tilbyder det nødvendige antal plejeboliger for den mest plejekrævende del af vores ældrebefolkning. Vi vil sikre, at antallet af plejeboliger løbende udvides, men vi vil samtidig sikre, at en beslutning om at bygge flere plejeboliger sker på baggrund af saglige prognoser for behovet. Tidligere har der været en tendens til, at politikere ville igangsætte nyt plejeboligbyggeri på baggrund af mavefornemmelser af behovet. Det er imidlertid ikke et godt beslutningsgrundlag, og det indebærer en risiko for, at man får bygget for hurtigt eller for sent i forhold til behovene.

Det er vigtigt, at kommunen kan tilbyde moderne plejeboliger af en høj kvalitet. Vi har allerede moderniseret boligerne på de eksisterende plejecentre, og i den forbindelse har vi udbygget plejecentrene. Vi har desuden lukket det mest utidssvarende plejecenter, Flønghjemmet, hvor borgerne måtte tage til takke med små et-værelsesboliger med bad og toilet på gangen. Vi kan derfor stå inde for, at plejeboligerne i kommunen er af høj kvalitet. Alle plejeboliger er nu moderne to-rumsboliger med køkkenniche og eget badeværelse.

Vi vil fortsætte arbejdet med at sikre stærke faglige miljøer på vores plejecentre. Da vi lukkede Flønghjemmet og flyttede borgerne til Baldersbo, skete det – ud over behovet for at nedlægge de utidssvarende boliger – ud fra et ønske om at sikre et stærkt fagligt miljø omkring borgere med demens. Derfor er det også en rigtig beslutning at nedlægge Kløverhuset som plejecenter og flytte borgerne til det nye Birkehøj Plejecenter, hvor der også vil blive sikret et højt fagligt miljø indenfor demens.

Der udvikles løbende nye velfærdsteknologiske løsninger, som naturligt kan finde anvendelse på vores plejecentre. De kan lette arbejdet for de ansatte og give beboerne mere frihed, fordi de i nogle situationer bliver mere uafhængige af hjælp. Vi følger udviklingen på dette område meget tæt og vil løbende integrere velfærdsteknologi på vores plejecentre. I byggeriet af Birkehøj Plejecenter har vi forberedt boligerne til en række velfærdsteknologiske løsninger, så disse let og billigt vil kunne etableres til de beboere, der har behov for det.

Beboere på plejecentre er i sagens natur meget plejekrævende. Men trods dette er de stadig individer med forskellige ønsker og behov. Det er derfor vigtigt, at vi ikke stiller os tilfreds med, at vi nu har sikret, at alle plejeboliger lever op til tidens standard, og at der er høje faglige miljøer på plejecentrene.

Vores plejecentre skal ikke være ens. Selv når man når dertil i sit liv, at man er så afhængig af pleje, at løsningen er at bo på et plejecenter, så må der ikke kun være én løsning på hylden. Derfor må der godt være forskel på vores plejecentre. Og derfor giver det god mening, at ikke alle plejecentre drives af kommunen selv.

Derfor var vi tilhængere af, at driften af Plejecenter Birkehøj blev udbudt. Et kommunalt finansieret, men privat drevet plejecenter ville have en anden profil end de kommunale plejecentre. Og i det kommunale system kunne vi have lært noget af, hvordan et privat plejecenter blev drevet. Der var imidlertid ikke flertal for at konkurrenceudsætte driften, da det kom til den endelige afstemning i byrådet.

I den kommende valgperiode vil vi imidlertid fortsat interessere os for at afprøve forskellige driftsformer. En anden måde at sikre forskellighed i vores tilbud af plejecentre kunne være at gøre et eller flere plejecentre til selvejende institutioner drevet af f.eks. OK-Fonden eller Mariehjemmene.

På længere sigt synes vi, at den tyske model kunne være interessant at afprøve i Danmark. I Tyskland får de borgere, der er visiteret til en plejebolig, en voucher og kan med den i hånden selv købe en plads på et privat plejecenter. Modellen skaber et mere differentieret marked af plejecentre, og som ældre har man mulighed for at købe en plejehjemsplads, som er dyrere end voucheren, hvis man selv er i stand til at betale differensen. En sådan model kræver imidlertid ændringer i lovgivningen og vil ikke kunne gennemføres i Høje-Taastrup Kommune alene.

Valgmuligheder i hjemmeplejen
Det var et stort fremskridt for hjemmehjælpsmodtagerne i Danmark, da fritvalgsordningen på hjemmeplejeområdet blev indført af den tidligere VK-regering. Ordningen har skabt et marked af private leverandører af hjemmepleje og har sikret de ældre en valgmulighed.  Som borger kan man vælge mellem at få hjemmeplejeydelser leveret af kommunen eller af en konkurrerende privat leverandør. Det giver borgeren mulighed for at ”stemme med fødderne”, hvis man ikke er tilfreds med den ydelse, som leveres. Konkurrencen vil være med til at sikre, at såvel den kommunale som de private leverandører hele tiden holdes til ilden i forhold til at levere den bedst mulige service.

Nogle ældre er imidlertid for ressourcesvage til, at de kan overskue at foretage et fravalg af den eksisterende leverandør og et tilvalg af en ny. Derfor er det vigtigt, at kommunen løbende foretager tilsyn og kontrol af leverandørerne. Dette er yderligere blevet understreget af, at kommunen for nylig har måttet opsige en privat leverandør, hvor pleje og afregning ikke foregik med tiltrækkelig høj kvalitet.

Flere og flere private aktører er opstået på markedet, og hjemmeplejen leveres i øjeblikket, ud over kommunen selv, af 29 private leverandører. Det er ganske mange leverandører, som der skal føres kontrol med. Derfor vil vi i den kommende valgperiode gå bort fra fritvalgsmodellen til fordel for udbudsmodellen, hvor hjemmeplejen leveres af kommunen eller af 1-2 leverandører, som har vundet opgaven efter et udbud. Borgeren er i denne model stadig sikret et frit valg, kommunen får bedre mulighed for at kontrollere de private leverandører, og der vil sandsynligvis kunne opnås en besparelse, fordi man som leverandør nu også vil skulle konkurrere på pris for at få opgaven.

En fair konkurrence mellem kommune og private leverandører fordrer imidlertid, at man konkurrerer på nogenlunde lige vilkår. Derfor er det naturligt, at kommunen kan tilbyde de ældre borgere tilkøbsydelser mod betaling på lige vilkår med de private leverandører. Med tilkøbsydelser har borgeren mulighed for at købe ydelser, som ikke er en del af de visiterede ydelser. Vi vil derfor indføre tilkøbsydelser i den kommunalt leverede hjemmepleje, når der bliver lovgivningsmæssig mulighed for det.

Det var et paradigmeskift i hjemmeplejen, da Høje-Taastrup Kommune i lighed med mange andre kommuner introducerede hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen. I stedet for at levere passiv pleje blev der fokuseret på, at man skulle hjælpe de ældre borgere til at genvinde deres ressourcer. Det paradigmeskift har været en stor succes. Det giver mere livskvalitet for de ældre, og det sikrer store besparelser for kommunekassen. Vi vil derfor fortsætte denne indsats, der i Høje-Taastrup Kommune går under navnet ”Livskraft hele livet”. Velfærdsteknologi er ligeledes et godt redskab til at gøre borgere mere selvhjulpne og dermed give dem mere frihed, samtidig med at man sikrer besparelser for kommunen. Vi vil derfor fortsætte arbejdet med at udbrede velfærdsteknologiske løsninger i hjemmeplejen.

Frivilligt arbejde
Frivillige kræfter supplerer i stort omfang den kommunale service på ældreområdet. For eksempel er der mange frivillige, som i regi af Ældresagen yder en stor indsats som spisevenner, motionsvenner, kørestolsskubbere eller frivillige instruktører i computerstuerne. Antallet af frivillige er støt voksende, og nye initiativer dukker op hele tiden.

Som kommune skal vi værdsætte det frivillige arbejde. Vi skal skabe gode rammer for, at det frivillige arbejde kan bestå og fortsætte med at vokse. Jo mere frivilligt arbejde, jo bedre. Gode rammer kan være direkte økonomiske tilskud, lokaler til brug for aktiviteter, hjælp til at udbrede kendskabet til de frivilliges aktiviteter eller samarbejde på andre måder. Kommunen skal være i løbende dialog med foreninger og frivillige med henblik på løbende at justere rammerne til gavn for det frivillige arbejde.

Grænsen mellem, hvad der udføres af frivillige, og hvad der udføres af professionelle, diskuteres løbende. For os er der imidlertid ingen modsætning imellem det frivillige arbejde og den professionelle service, som leveres af kommunens medarbejdere. De to indsatser supplerer og understøtter hinanden, og der er ingen grund til at frygte, at frivilligt arbejde vil fortrænge arbejdspladser i det kommunale. De kommunale medarbejdere leverer den basale hjemmepleje. De frivillige supplerer med aktiviteter, som ligger ud over, hvad kommunen kan tilbyde.

De mange aktivitetstilbud baseret på frivilligt arbejde giver gode muligheder for, at ældre kan opbygge nye netværk, når nærtstående venner eller familiemedlemmer falder bort. Tilbuddene har derfor en meget vigtig funktion i forhold til at forebygge ensomhed. Samme funktion har kommunens skovture og julefester for pensionister. Det er tilbud, som mange ældre ser frem til med forventning. Vi vil derfor bevare disse tilbud.