Morgensdagens folkeskole

Et målrettet løft af folkeskolen
Skolen er selvsagt en af de allervigtigste kerneopgaver, som en kommune skal løfte. Uden en folkeskole i verdensklasse står Danmark dårligt rustet til konkurrencen i en globaliseret verden, og vi vil ende med at blive et lavtlønsområde. Omvendt vil den gode folkeskole sammen med resten af uddannelsessystemet sikre, at vi bliver i førerfeltet, og på langt sigt sikre, at vi kan fastholde et højt velfærdsniveau.

Skolestrukturarbejdet
I de seneste fire år har vi skabt fundamentet for at indfri de store ambitioner, som vi har for eleverne i vores folkeskoler. Med en ny skolestruktur, hvor vi har reduceret antallet af folkeskoler fra 12 til 10, har vi bevist viljen til at satse på kvalitet frem for kvantitet. I en økonomisk presset periode har vi investeret 130 mio. kr. i udbygning og modernisering af tre skoler. Alle 10 skoler har sideløbende fået tilført midler til investering i moderne læringsmiljøer og kompetenceudvikling af lærerne.

Det ville da også have været uansvarligt, hvis vi ikke havde igangsat disse store projekter. Tidligere var Høje-Taastrup Kommune kendt for at drive det dyreste skolevæsen i Danmark. Hvis vi samtidig havde kunnet dokumentere, at vi havde et af landets bedste skolevæsener, så ville det hænge fint sammen, men det var ikke tilfældet. Flere undersøgelser påviste, at vi var placeret helt i bund, når fokus var på det faglige niveau. Denne placering har vi nu forladt takket være en meget målrettet politisk indsats.

Resultaterne af konservativ skolepolitik
Den seneste kvalitetsrapport for folkeskolerne i kommunen beviser, at vi midt i en sparetid har opnået markante resultater. Her kan f.eks. nævnes:

  • At karaktergennemsnitet for afgangsprøverne i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi er stigende. Gennemsnittet ved afgangsprøverne er steget fra 5,5 i juni 2008 til 6,0 i juni 2012.
  • At antallet af usikre læsere er markant faldende. Hvor vi i 2004 havde hele 18 pct. usikre læsere blandt eleverne i 3. klasse, så er vi nu nede på kun 4,3 pct. usikre læsere.
  • At elevernes undervisningsmiljøer er blevet forbedret. Det underbygges af, at elevfraværet er pænt faldende fra et gennemsnit på 14,3 dage i skoleåret 2010/2011 til 12,6 dage i skoleåret 2011/2012.
  • At antallet af børn med særlige behov, der er inkluderet i almenområdet, stiger pænt. Antallet af børn i specialtilbud falder tilsvarende. I 2010/2011 havde vi 495 børn i forskellige specialtilbud. Antallet i skoleåret 2011/2012 er faldet til 438 børn.
  • At 98 pct. af de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter afslutning af 9. klasse. Her er der en svag stigning i andelen af unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse, hvorimod der er et fald i antallet af unge, der går videre i gymnasiet.
  • At andelen af forældre, der vælger distriktsskolen, er stigende. Mest signifikant er det for Selsmoseskolens vedkommende, hvor andelen er steget fra 28 pct. i 2009 til 41 pct. i 2012.

Vi har kort sagt opnået en langt bedre sammenhæng mellem ressourceanvendelserne og resultaterne på folkeskolerne i Høje-Taastrup Kommune. Den udvikling skal vi fortsat have skarpt fokus på.

Moderne undervisningsmetoder
Kvalitet i folkeskolen kan opnås på flere måder. En af dem er anvendelsen af nye, moderne undervisningsmetoder. Og på dette område foreslår vi, at Høje-Taastrup går foran. Vi ønsker, at kommunen skal være kendt for at omsætte visioner til aktive handlinger – også når det kommer til folkeskolen. Forudsætningen er, at det er metoder, der har vist deres værd og har et klart indlæringsmæssigt sigte.

En af disse metoder er Reading Recovery. Det er en relativt ny metode, der hjælper børn i 1. klasse til at bryde læsekoden. Metoden er indført nationalt i New Zealand, er bredt anvendt i England og er i Danmark primært anvendt i Rudersdal og Brøndby. Alle steder er det dokumenteret, at man med denne metode, gennem et koncentreret forløb på 20 uger, kan hjælpe børn med læsevanskeligheder op på et normalniveau. Dermed undgås langvarige specialundervisningsforløb senere i skoleforløbet, og vi undgår, at eleverne udvikler en opfattelse af, at skolen er noget svært noget, som de ikke kan finde ud af. Reading Recovery kører aktuelt som forsøgsordning på to af vores folkeskoler.

På to andre skoler kører et andet forsøg med ”læseløft”, som vi også har store forventninger til. Begge forsøg skal endeligt evalueres i foråret 2014, hvorefter vi skal træffe beslutning om videreudvikling af kommunens læsepolitik.

Siden 2002 har kommunen også kunnet tilbyde læseobservationsklasser, hvor eleverne i et femugers forløb udstyres med topmoderne undervisningshjælpemidler. Dette har givet signifikante resultater, idet andelen af svage læsere på 3. klassetrin er gået fra 18 % for 10 år siden til kun 4,3 % ifølge den seneste undersøgelse.

Vi vil fortsat have meget fokus på nye metoder og nye læringsstile, og vi vil være parate til at afprøve dem for fortsat at udvikle vores folkeskole. I kommunens ”Handleplan for læsning”, som vi vedtog i 2011, er den målrettede indsats for et generelt læseløft detaljeret beskrevet.

Tablets og Smart Boards
Vi har i foråret 2013 igangsat et stort anlagt forsøg med iPads til 450 elever fordelt på otte folkeskoler i Høje-Taastrup Kommune. Vi kører i forvejen forsøg med specielle pc’ere (Class Mate) på Reerslev Skole.

Forsøg med udstrakt brug af tablets i undervisningen i Manchester dokumenterer imponerende faglige resultater. Hvor 50 % af eleverne i en skole i et socialt belastet område tidligere dumpede til deres afgangseksamen, er billedet nu et helt andet, idet 95 % består.

Vi vil lade os inspirere af disse resultater, og målet i den kommende valgperiode er, at tablets anvendes i langt større udstrækning på vores folkeskoler.

Skoler med særlige udfordringer
Skal man sprede de tosprogede elever, eller skal man holde dem samlet, så en målrettet indsats til fordel for disse elever er lettere at organisere og gennemføre?

Det er et spørgsmål, som løbende er til diskussion i Danmark, og spørgsmålet har også været drøftet i Høje-Taastrup Kommune. En frivillig spredning vil på mange måder være ideel. Mulighederne for at sprede tvangsmæssigt er til gengæld meget begrænsede på grund af det frie skolevalg.

Vi har i denne byrådsperiode genindført overbygningen på Selsmoseskolen, og resultaterne på denne skole beviser, at vi som den første kommune i Danmark har anvist vejen til et højt fagligt niveau hos elever med anden etnisk baggrund end dansk. Eleverne på denne skole ligger nu på et fagligt niveau, der stort set svarer til det gennemsnitlige niveau på vores andre folkeskoler.

Skolehjemkoordinatorfunktionen på Selsmoseskolen har vist sig at give gode resultater, fordi funktionen sikrer en langt bedre kontakt mellem forældre og skole. Vi vil derfor arbejde for, at der indføres skolehjemkoordinatorer på flere af de skoler, hvor der er en stor andel af børn med anden etnisk baggrund – evt. i en konstruktion, hvor to skoler deles om en koordinator.

På de øvrige skoler med mange børn af anden etnisk oprindelse er det vigtigt, at vi undgår, at denne andel øges yderligere. På denne baggrund valgte vi i forbindelse med den nye skolestruktur at gøre Gadehaveskolen til en naturfaglig profilskole. Formålet var at gøre skolen mere attraktiv, så danske børn i skolediskriktet ikke fravælger skolen. Skolen er kommet godt fra start, men udfordringen med en meget høj andel af elever med anden etnisk baggrund er ikke løst alene ved at tildele skolen en faglig profil.

Vi vil derfor i den kommende periode igangsætte tiltag, der kan skabe fundament for et markant fagligt løft blandt denne skoles elever. En mulig løsning er en heldagsskole efter de samme principper, som markant har løftet det faglige niveau hos eleverne på Selsmoseskolen.

Mere idræt og bevægelse i skolen
Vi ønsker i den kommende byrådsperiode at videreudvikle profilskoletanken. Helt konkret vil vi foreslå, at der oprettes en eller flere skoler med idrætsprofil.

Alt taler for, at skolebørnene vil have gavn af at få flere idrætstimer i skolen. Overvægt hos børn er blevet et stadigt større problem, så alene af sundhedsmæssige årsager er der grund til at styrke idrætten i skolen. Indlæringsevnen forbedres også markant, når børnene er fysisk aktive.

Denne problemstilling vil vi fortsat have fokus på i de kommende år. Vi vil undersøge mulighederne for især at øge antallet af idrætstimer i 4.-9. klasse, og vi vil samtidig undersøge, om vi kan lave kampagner for mere bevægelse i timerne.

Nej til 10 heldagsskoler – ja til tilpasning af skolerne efter elevgrundlaget
I Høje-Taastrup Kommune har vi børn med meget forskellige forudsætninger for et succesrigt skoleforløb. Vi konservative vil derfor kæmpe for den størst mulige frihed for kommunerne til at indrette de enkelte skoler efter skoledistriktets børn. Nogle steder giver det god mening at drive heldagsskoler (som f.eks. Selsmoseskolen), men de lokale behov er meget forskellige, og løsningerne bør tilpasses de lokale forhold. Vi vil insistere på, at vi i Høje-Taastrup Kommune har de bedste forudsætninger for at tilpasse de enkelte skoler til skoledistriktets børn. Det skal ikke afgøres på et ministerkontor i København.

Den nye folkeskoleaftale, som blev indgået i juni 2013, indeholder en række meget positive tiltag. Flere undervisningstimer i dansk, matematik og engelsk vil sikre et fortsat fagligt løft af eleverne i vores skoler. Vi har i Høje-Taastrup Kommune aldrig været nede på det minimumstimetal, som skiftende ministre har fastsat, og derfor er vi bedre forberedt end mange andre kommuner, når der skal skrues yderligere op for timetallet fra august 2014.

Vi vil hurtigst muligt – og gerne i indeværende skoleår – sikre rammerne for etablering af lektiecaféer på alle vores skoler. Elever, der f.eks. går til fritidsaktiviteter i eftermiddagstimerne, eller som hellere vil lave lektierne i hjemmet, vil ikke blive tvunget til at deltage i lektiecaféerne. Den ordning er vi særdeles tilfredse med.

Nogle har argumenteret for, at lektiecaféerne burde være tvungne, hvis man vil sikre, at de svageste elever rent faktisk møder op. Det er vi ikke enige i. Med udgangspunkt i kommunens særdeles gode resultater med at få børn af anden etnisk herkomst til at gå i børnehave, mener vi, at vi også bør satse på frivillighed i forhold til lektiecaféer.

Gennem årene har antallet af undervisningstimer i folkeskolen været under pres. Med afsæt i den vedtagne folkeskolereform skal vi nu sikre eleverne flere undervisningstimer i de basale fag, herunder dansk, matematik og engelsk. Vi vil arbejde for, at Høje-Taastrup Kommune placerer sig i den bedste fjerdedel af landets kommuner med hensyn til opfyldelse af vejledende timetal i de basale fag. Dette er en klar forudsætning for, at vi kan fortsætte den positive udvikling af det faglige niveau, som er opnået i den seneste valgperiode.

Talentspor for ambitiøse elever
Det er vigtigt, at vi tager hånd om de svage elever. Men det er også vigtigt, at vi udfordrer de dygtigste elever. Elever, som er meget dygtigere end klassekammeraterne, bliver ofte en kilde til larm og uro i klassen, fordi de hurtigt kommer til at kede sig. Vi skal i langt højere grad muliggøre, at den enkelte elev kan dyrke sine talenter, og at alle elever udfordres på viden og udvikling.

Derfor vil vi arbejde for, at undervisningen i langt højere grad tilpasses den enkelte elev, og vi vil i den kommende byrådsperiode arbejde for at oprette talentspor for begavede og ambitiøse elever. Dette bør realiseres i et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne.

10. klasseskolen – Linie 10
Vi har i flere år tilbudt en 10. klasseskole i lokaler på Erik Husfeldtsvej. Intentionerne bag oprettelsen af 10. klasseskolen er gode, men placeringen var ikke hensigtsmæssig. At placere skolen sammen med jobcentret og ydelsesservice sendte nogle helt forkerte signaler. Derfor har vi i forbindelse med skolestrukturforliget besluttet, at skolen skal flyttes til nye lokaler i Kultur- og Uddannelseshuset (tidligere Parkskolen).

Tilbuddet i 10. klasseskolen skal udvikles. Vi vil etablere flere forskellige linjer på Linie 10, så eleverne bliver mere uddannelsesparate. De skal sikres et bedre fundament for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Man skal kunne vælge mellem forskellige linjer og fagpakker. Muligheden for at kunne vælge forskellige linjer bør kunne styrke skolens image og give eleverne et mere målrettet tilbud.

Pædagoger og undervisningsassistenter i folkeskolen
I Finland har man gode erfaringer med brug af undervisningsassistenter i skolen, og denne løsning er ved at brede sig til Danmark. Vi er meget positive overfor ideen, og vi vil meget gerne afprøve den i skolerne i Høje-Taastrup Kommune.  Konceptet med undervisningsassistenter er fortsat nyt i Danmark, men det bør udvikles. Undervisningsassistenter kan være deltidsansatte, studerende, pensionerede lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere eller andre.

En gevinst ved konstruktionen kunne opnås, hvis man anvender undervisningsassistenter i indskolingen, som er ansat på halv tid i skolen og på halv tid i en daginstitution. Det vil kunne hjælpe børnenes overgang fra institution til skole. Undervisningsassistenter vil ligeledes sikre mere lærertid til den enkelte elev.

I forbindelse med målet om at inkludere flere børn i almenklasserne kan undervisningsassistenter også blive en vigtig ressource. Hvis skoleledelserne anbefaler fuldtidsassistenter til at støtte lærerne med at løse denne opgave, så er det muligt inden for de aktuelle budgetter.

Vi har allerede i dag en ordning, hvor pædagogisk personale bidrager med vigtige funktioner i indskolingen på vores folkeskoler. Som et led i den nye folkeskoleaftale vil der blive åbnet op for nye muligheder for denne faggruppe. Pædagogerne kan med deres faglige baggrund bidrage med nye læringsstile, og de kan understøtte udviklingen af elevernes sociale kompetencer. Der vil også ligge en styrke i, at børnene i de første skoleår oplever en større personalemæssig sammenhæng mellem skolen og fritidsordningen. Dette underbygger meget konkret vores politiske mål om langt større sammenhæng mellem dagtilbud, skole, SFO og klub.

Vi vil frem mod august 2014 fremlægge en plan for det pædagogiske personales rolle i morgendagens folkeskole.

Målrettet efteruddannelse af lærerne
Det er vigtigt, at vi prioriterer efteruddannelsen af vores skolelærere. Efteruddannelse kan organiseres på mange måder. Det kan foregå ved, at lærerne sendes på eksterne kurser, men efteruddannelserne kan lige så godt og effektivt gennemføres ved, at vi organiserer dem som interne kurser i Høje-Taastrup Kommune.

Denne løsning er netop valgt i forbindelse med det store efteruddannelsesprogram for hele personalet på 0-18-årsområdet, som er igangsat i efteråret 2013. I dette program handler det om at give alle den samme analyse- og refleksionsmodel, som kan understøtte lærer/pædagogteamet i at fastlægge en pædagogisk praksis på tværs af faggrupperne. SP-modellen (Systemanalyse og Pædagogik), som programmet hedder, er et eksempel på, at vi er i gang med at skabe langt større sammenhæng mellem dagtilbud, skole, SFO og klub.

Uanset organisering bør efteruddannelsens indhold naturligvis målrettes de konkrete behov i skolen. Eksempelvis er det vigtigt, at lærere, der skal have børn med ADHD i klassen, får efteruddannelse om ADHD, så de bibringes de nødvendige redskaber til at undervise børn med denne diagnose.

Fortsat styrket ledelse på skolerne
Folkeskolen er en hjørnesten i det danske samfund, og der påhviler folkeskolen et stort ansvar for børnenes grundlæggende læring og udvikling. Det er nemlig her fundamentet for børnenes voksenliv, arbejde og almendannelse bliver lagt.

Formålet med den nye skolestruktur i Høje-Taastrup Kommune har været at skabe en ny platform, der kan løfte elevernes faglige niveau og modernisere rammerne for undervisningen. Sideløbende er lederne blevet efteruddannet til at kunne håndtere nye og stadig mere komplekse ledelsesopgaver. Den nye skolestruktur har også betydet, at vi har fået større skoler med flere børn, ansatte og ledere. Flere skoler er blevet store organisationer med over 100 ansatte, en stor ledergruppe og mere end 800 børn.

Vi ønsker at kunne belønne dygtige ledere i folkeskolen ud fra nogle konkrete resultatmål, som man ser i andre sektorer. Vi vil derfor i den kommende valgperiode undersøge mulighederne for en sådan ordning. Den dygtige leder, som sammen med skolens ledergruppe og ansatte formår at skabe synlige resultater i skolens faglige udvikling og drift, bør dog kunne belønnes for det. Vi ønsker også et øget samarbejde mellem skolebestyrelse, forvaltning og leder, hvor der sættes klare mål og fokuseres på indsatsområder for skolens drift og udvikling – mål, som lederen skal opfylde. Det vil give en mere klar retning, prioritering og fokus på den enkelte skole.

Styrket forældreindflydelse – modernisering af skolebestyrelserne
Forældrenes støtte er en vigtig forudsætning for forsat bred opbakning til og udvikling af folkeskolen. I Høje-Taastrup Kommune har vi heldigvis mange aktive forældre i skolebestyrelserne samt engagerede kontaktforældre, som repræsenterer de enkelte klasser. Forældreengagement er helt afgørende, når folkeskolen skal udvikles i takt med samfundet og afspejle de krav og forventninger – og udfordringer – som er hos børn og forældre. Engagement hos skolebestyrelsen er også forudsætningen for at skabe tættere kontakter med daginstitutioner, vejledningscentre, erhvervsskoler, gymnasier og erhvervsliv.

Vi ønsker derfor at styrke forældreinddragelsen i folkeskolen, og vi vil modernisere rammerne for skolebestyrelsesarbejdet.

Konkret foreslår vi, at den nuværende symbolske aflønning af skolebestyrelsesmedlemmerne omlægges til en udviklingspulje for skolebestyrelsens arbejde, som tildeles direkte til den enkelte bestyrelse. Midlerne kan derved bruges til f.eks. temamøder, oplægsholdere, strategiseminarer og andre aktiviteter, som kan skabe en bedre ramme og retning for arbejdet. Vi foreslår videre, at der tilbydes kurser til skolebestyrelses-medlemmerne, som kan sikre kvaliteten i bestyrelsernes daglige arbejde med at fastlægge strategi, retning og udvikling for den enkelte skole.

Folkeskolerne skal knyttes tættere sammen med både dagtilbud, SFO, klub og udskolingsinstitutioner, som f.eks. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), erhvervsskoler og gymnasier samt det lokale erhvervsliv. Det tættere samarbejde vil styrke overgangen fra børnehave til folkeskole samt give et bedre fundament for og forberedelse til børnenes start på ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Derfor ønsker vi at åbne for forsøg med at involvere repræsentanter fra især modtagende institutioner, vejledningscentre og det lokale erhvervsliv i skolebestyrelserne.

Tidlig indsats over for børn og unge med særlige behov samt øget inklusion
Høje-Taastrup Kommune bruger rigtig mange penge på dyre foranstaltninger for børn og unge med særlige behov. I mange tilfælde kan sådanne indsatser undgås, hvis man griber ind i tide.

Vi skal derfor fortsat styrke den tidlige indsats og sikre, at der er systematisk opfølgning på underretninger fra skoler og institutioner.

Barnets tarv bør altid have første prioritet i vores indsats. Nogle gange består den rette indsats af støtte, vejledning og aflastning. Andre gange er det bedste for barnet, at der foretages en tvangsfjernelse. Det sidste er en svær beslutning, som imidlertid altid bør tages, hvis barnets tarv og trivsel tilsiger det.

Til tider oplever man, at dårligt fungerende familier flytter fra kommune til kommune, hver gang bopælskommunen bliver opmærksom på de dårlige forhold i familien. Børn, der burde fjernes fra hjemmet, risikerer på denne måde at blive i en dårlig familie. Vi vil være opmærksomme på den slags sager og sikre, at de ”følges til dørs”. Vi bør proaktivt informere den nye kommune om forholdene i familien, så barnet ikke tabes.

Gadeplan og SSP
Vi har fortsat store udfordringer i Høje-Taastrup Kommune, når vi ser på omfanget af ungdomskriminalitet, stofmisbrug og bandeaktiviteter. Gadeplan og SSP udfører en kæmpe indsats i samarbejde med politiet for at begrænse disse problemer. Denne indsats fører heldigvis jævnligt til, at unge fra det belastede miljø kommer fri af det dårlige selskab og får startet op på en uddannelse eller et job.

Indsatsen fra Gadeplan og SSP suppleres af en række indsatser med samme formål. Det er eksempelvis iværksat et exit-program, et projekt med forældrecoaches, mentorordninger og projektet med rollemodeller.

Kommunen har en hel pallette at tilbud og indsatser rettet mod de unge, og der ses også i det daglige mange gode resultater. Vi vil imidlertid undersøge, om vi organiserer den samlede indsats på den rette og den optimale måde. Vi vil derfor hente erfaringer fra andre kommuner med lignende udfordringer.

Bedre studievejledning
Vi ønsker at sikre de bedste forudsætninger for, at alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. For nogle unge er valget af ungdomsuddannelse dog sværere end for andre, og en ordentlig studievejledning er i den sammenhæng helt centralt. For nogle er en gymnasial uddannelse det rigtige valg, og for andre er det en erhvervsrettet uddannelse.

Det er for os ikke vigtigt, hvad den unge vælger af uddannelse, men det er derimod vigtigt, at uddannelsen gennemføres. Vi er sikre på, at en ordentlig studievejledning kan medvirke til, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi vil derfor løbende arbejde for, at studievejledningen lever op til de unges behov, og at de, der oplever udfordringer ved valg af studie, vejledes ordenligt. En seriøs studievejledning er fordomsfri, individuel og realistisk.

Et særligt fokusområde efter valget vil være kommunens handleplan for uddannelse til alle (UTA). En handleplan, der kan løfte indsatsen for 150-200 unge, der har udfordringer i forbindelse med overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse.

Ungdomsskolen
Høje-Taastrup Kommunes Ungdomsskole er et rigtig godt tilbud til de elever, der af forskellige årsager er blevet demotiverede af den almene folkeskole, og som derfor er i fare for ikke at kunne afslutte forløbet frem mod 9. klasses afgangseksamen. Ungdomsskolen får genskabt motivationen for at gå i skole hos disse elever, og dens resultater med at føre eleverne frem mod en afgangseksamen og videre med en ungdomsuddannelse er imponerende.

Vi ser nogle umiddelbare fordele ved et endnu tættere samarbejde mellem Ungdomsskolen og Linie 10, når vi får udbygget valgmulighederne på Linie 10. Det afgørende for Det Konservative Folkeparti er, at vi på denne måde får skabt et endnu bedre fundament for at opfylde målet om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.