Infrastruktur & byudvikling

En god infrastruktur skal gøres bedre
En af kommunens store styrker er den gode infrastruktur, som gør kommunen attraktiv for både virksomheder og borgere. Der er imidlertid behov for at forbedre infrastrukturen på en række områder.

Det har i mange år været et stort ønske at få etableret en Ring 5-forbindelse fra Køge over Høje-Taastrup til Helsingør. Første lille etape af denne vej er etableret mellem Sydvej og Holbækmotorvejen, men der er brug for at få etableret forbindelsen i sin fulde udstrækning. Det vil aflaste en række andre veje i hovedstadsregionen, og helt lokalt vil det fjerne en stor del af den gennemkørende trafik i Sengeløse.

Det bedste ville være en kombineret tog- og vejforbindelse kombineret med en broforbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Beregninger viser, at der vil være rigtig god samfundsøkonomi i denne løsning, og vi har i de seneste år udøvet stor lobbyaktivitet for at fremme etableringen af denne forbindelse. Vi må erkende, at stærke kræfter i Nordsjælland modarbejder en sådan løsning, men vi vil fortsat lægge pres på Transportministeriet for at fremme løsningen.

I de kommende år vil der blive etableret en letbane mellem Lyngby og Ishøj langs Ring 3. Letbanen er finansieret af staten og de berørte kommuner. Selvom letbanen ikke krydser Høje-Taastrup Kommune har vi valgt at yde et økonomisk bidrag til etableringen. Det skyldes, at letbanen både vil være til gavn for pendlerne fra Høje-Taastrup og for de virksomheder i kommunen, hvis medarbejdere bor i andre kommuner. Dertil kommer, at vi med vores bidrag sikrer os indflydelse på projektet. En indflydelse vi vil bruge til at sikre, at vi i kommende udbygninger af letbanen får etableret en forbindelse til Høje Taastrup Station.

Da Holbækmotorvejen i sin tid blev etableret, undlod man af sparehensyn at etablere vestvendte ramper ved IKEA. Det medfører unødvendig trafik på Roskildevej og er en hæmsko for udviklingen i erhvervsområdet ved Helgeshøj Allé og IKEA. De vestvendte ramper bør etableres hurtigst muligt og bør egentlig finansieres af staten. Da der imidlertid ikke er udsigt til, at dette vil ske, vil vi arbejde for, at ramperne finansieres i et partnerskab mellem stat, kommune og virksomheder i området. Vi har derfor søgt midler til formålet fra en statslig pulje og vil arbejde for en etablering af ramperne inden for få år.

Det er også uhensigtsmæssigt, at der ikke er etableret vestvendte ramper ved Vesterled, da det skaber unødig trafik igennem Marbjerg. Vestvendte ramper kan imidlertid af pladsmæssige årsager ikke etableres ved Vesterled. Vi vil derfor arbejde for, at der mellem Vesterled og Hedelandsvej etableres veje parallelt med motorvejen, således at bilisterne kan benytte de vestvendte ramper ved Hedelandsvej.

Det er en fordel at have god infrastruktur både i form af motorveje og jernbaner, men støj er en uundgåelig følge af trafikken. Det viser også den støjkortlægning, som kommunen har foretaget. Vi vil imidlertid arbejde for at reducere trafikstøjen. I de kommunale budgetter har vi således afsat årligt 1 mio. kr. til bekæmpelse af trafikstøj. Midlerne vil blive anvendt der, hvor støjkortlægningen har identificeret de største støjproblemer. I første omgang benyttes midlerne til etablering af støjdæmpende tiltag ved Sydvej.

Ikke alle støjproblemer kan imidlertid løses med midler fra den kommunale støjbekæmpelsespulje, der er målrettet støj fra kommunale veje. Vi vil derfor være meget opsøgende i forhold til at sikre, at der etableres nødvendige støjskærme langs motorvejene, og at den nye jernbaneforbindelse, der kommer til at krydse det sydøstligste hjørne af kommunen, bliver behørigt støjdæmpet.

Byudvikling -
NærHeden
Mange års målrettede anstrengelser bar frugt, da vi i april kunne offentliggøre et partnerskab mellem kommunen og Realdania By om udviklingen af Gammelsøområdet. Sammen har vi stiftet selskabet NærHeden P/S, som nu ejer al jorden i området, og som har kapital til at udvikle området. Realdania By er en meget stærk partner at have med på holdet, når man skal udvikle en ny bydel. De bidrager nemlig med både kapital og viden, og med indgåelsen af partnerskabet er det omsider muligt at komme videre med projektet.

Visionerne for området er store. Det, vi bygger, skal nemlig være et forbillede for fremtidens forstad. Vi skal i byudviklingen udnytte de åbenlyse fordele, man får forærende ved at bygge i Gammelsø, nemlig nærheden til naturen, til Hedeland og til København. Området skal inspirere til en aktiv livsstil og indbyde til fællesskab, og det skal være bæredygtigt i enhver forstand. Det skal være socialt bæredygtigt forstået på den måde, at området skal bidrage til at løse de sociale udfordringer, vi har i kommunen. Vi skal fremme social trivsel og sammenhængskraft. Samtidig skal det være miljømæssigt bæredygtigt. De nye boliger skal bygges efter høje energistandarder, og varmeforsyningen til området skal være klimavenlig. Kombineret med andre tiltag vil det sikre udviklingen af en CO2-neutral bydel. Området skal være sundhedsmæssigt bæredygtigt. Det skal ske ved at udvikle området, så det indbyder til bevægelse.

Endelig skal der bygges varieret i den nye bydel. Det skaber stemning i en by, hvis alting ikke er ens med samme farver, samme bygningshøjde og størrelse. Variation kan være en kvalitet i sig selv. Det har vi erfaret ved at besøge området Vestra Hamnen i Malmø, som netop er kendt for sin bæredygtighed og den variation, der er tænkt ind i området. Vi vil ikke bygge en kopi af dette område, men vi vil lade os inspirere af nogle af de åbenlyse kvaliteter, de har skabt.

Disse visioner er vi enige om i byrådet. På et springende punkt må vi forvente, at vi vil være uenige – nemlig i forhold til ejerformen for de boliger, der skal bygges. Vi er tilhængere af, at der både bygges ejerboliger, andelsboliger og private udlejningsboliger, samt boliger til unge. Men vi vil kun i meget beskedent omfang bygge almene boliger i området.

Byudvikling - Høje Taastrup C
Et andet stort byudviklingsprojekt, som vi vil prioritere, er Høje Taastrup C. Etableringen af Høje Taastrup Station i 1986 satte skub i en fantastisk byudvikling. Den gule by omkring stationen skød op. Virksomheder kom til. Men trods det er der aldrig helt kommet det liv i Høje Taastrup by, som man oprindelig havde håbet på.

Tæt på stationen ligger City 2 omkranset af store, brede boulevarder. Det giver ideelle adgangsforhold til storcenteret for bilisterne. Adgangsforholdene for gående og cyklister er derimod ikke optimale. Og det er uheldigt for City 2, der også lever af kunder, som ikke er bosat i kommunen. Hver anden borger i hovedstadsregionen har nemlig ikke bil, og for dem er en indkøbstur til City 2 i dag mere krævende, end den behøver at være.

Disse to udfordringer tager vi nu fat på. Vi vil skabe mere liv i området, og vi vil styrke City 2, så de kan konkurrere med regionens andre storcentre. Løsningen er at frigøre en stor del af det areal, som i dag bruges til veje og volde omkring City 2. Arealet kan i stedet bruges til at bygge kontorer til nye virksomheder og 600 nye boliger – og med tiden også caféer og forretninger. Byggeriet skal danne rammen om et strøg eller en hyggelig bypark, der gør det muligt at bevæge sig hele vejen fra Høje Taastrup Station til City 2 på cykel eller gåben. Beliggenheden tæt på station og indkøbsmuligheder gør det oplagt, at der bygges boliger til såvel unge som ældre.

Løsningen har vi udviklet sammen med ejeren af City 2, Danica Ejendomsselskab. Da grundidéen var på plads, afholdt vi sammen en arkitektkonkurrence og fik gennem den udfoldet og finpudset vores tanker og ønsker for området.

Visionen er altså klar. Om 10 år vil det være både hyggeligt og naturligt at tage gåturen fra stationen til City 2. Undervejs kan man drikke en kop kaffe på en café. Eller man kan nyde solskinnet på en af de mange bænke og se unge fra området spille streetbasket. Det nye strøg skal nemlig indbyde til ophold og aktivitet.

Byfornyelse
Det er naturligvis ambitiøst at have to store byudviklingsprojekter, NærHeden og Høje Taastrup C, i støbeskeen på én gang. Men det er faktisk en god idé, for projekterne kan understøtte hinanden. I NærHeden vil vi få brug for at foretage meget store investeringer i skoler, daginstitutioner og infrastruktur. I Høje Taastrup C-projektet vil vi også skulle foretage nogle investeringer, men samlet set vil projektet give kommunen meget store jordsalgsindtægter. Indtægter, som vi kan bruge til at løfte investeringerne i NærHeden.  

De store projekter skal imidlertid ikke stjæle al opmærksomhed. Også den eksisterende del af byen vil vi udvikle. Det gælder fx området omkring Kuldyssen og Rugvænget, hvor der er brug for at revidere plangrundlaget, så vi kan tiltrække nye investeringer til et erhvervsområde, som ellers fremstår lettere nedslidt.

I dele af kommunen har vi haft stor succes med at gennemføre byfornyelsesprojekter. Det gælder fx kulturringsprojektet, som sammen med udvidelsen af Selsmosen har givet et flot løft til området mellem Taastrup Station og Taastrup Teater. I Hedehusene er vi på samme måde i gang med et byfornyelsesprojekt, der skal løfte området mellem stationen og Hedehushallen.