En sundhedsindsats uden formynderi

Med kommunalreformen fik kommunerne en del af ansvaret for sundhedsindsatsen. Kommunen skal nu betale en del af regningen, når borgere indlægges på et hospital. Det skal give kommunerne et økonomisk incitament til at forebygge, at borgerne bliver indlagt på hospitalet.

Vi er tilhængere af en sundhedsindsats, hvor den generelle forebyggelse er baseret på, at det sunde valg gøres let tilgængeligt for borgerne. Byen skal indrettes, så det er naturligt at bevæge sig. Der skal være gode idrætsfaciliteter til både den organiserede og den uorganiserede idræt. Der skal være motionstilbud i det offentlige rum. Og der skal være gode cykelstier og gode løbe- og motionsruter overalt i naturen.

For borgere med kroniske sygdomme som f.eks. KOL eller diabetes skal vi tilbyde forløbsprogrammer, som hjælper borgerne med at leve med deres sygdomme, og som forebygger genindlæggelse på sygehuset. Disse indsatser foregår i regi af Espens Vænge. Der bliver imidlertid brug for at styrke indsatsen på dette område, så vi kan tilbyde forløbsprogrammer til borgere med de mest almindelige kroniske sygdomme.

Vi vil også styrke indsatsen overfor den ældre medicinske patient. Her er det vigtigt med en tidlig opsporing og tidlig indsats for at kunne sætte ind med den rette hjælp på det rigtige tidspunkt og dermed undgå indlæggelser.

Vi er ikke tilhængere af formynderi overfor borgerne. Man har selv et ansvar for sin egen sundhedstilstand, og vi skal ikke gøre os til dommer over borgernes livsførelse. De borgere, der vælger at leve usundt, skal opleve kommunen som en medspiller, hvis de er motiverede for at ændre livsstil, men de må ikke opleve kommunen som en løftet pegefinger, hvis de er godt tilfredse med deres liv og deres livsstil.