Beskæftigelsespolitik

En vellykket beskæftigelsesindsats giver ikke alene kommunen en økonomisk gevinst, men har også betydning for unges uddannelse, familiers hverdag og den boligsociale indsats. Derfor er beskæftigelsesindsatsten et centralt prioriteret politikområde. En konservativ beskæftigelsespolitik kendetegnes ved en målrettet indsats, der stiller krav til borgere, der kan klare sig selv, men som samtidig kan tage hånd om dem, der måtte opleve udfordringer.

Det skal dog også understreges, at det for os konservative er helt centralt, at det altid skal kunne betale sig at arbejde. Vi vil til enhver tid understøtte initiativer, der gør det fordelagtigt at være i arbejde. Med de rette incitamenter sikrer vi, at ledige ikke fastfryses på passiv forsørgelse.

Derudover anser vi nogle ekstraordinære jobordninger – herunder seniorjobordningen – som værende skadelige for beskæftigelsesindsatsen. Andre jobordninger som løntilskud og fleksjob giver bedre mening, og kommunerne skal naturligvis løfte en stor del af det sociale ansvar. Men vi tror på, at den største værdi skabes gennem ordinær beskæftigelse. Det skal dog understreges, at det er væsentligt, at vi mindsker virksomhedernes byrder forbundet med at tilbyde ledige jobordninger.

I forhold til den målgruppe, der står til at miste retten til dagpenge, vil vi fortsat sikre en særlig indsats. Vi må dog også gøre det klart, at kommunen ikke skal oprette jobs til disse, men forsøge at få dem i ordinær beskæftigelse. Derfor bliver det vigtigt, at vi har en erhvervspolitik, der sikrer, at der kommer arbejdspladser til kommunen.

Den enkelte i fokus For os konservative er det grundlæggende synspunkt, at den enkelte skal i fokus i beskæftigelsesindsatsen. Vi ser kassetænkning som en begrænsning for, at ledige kommer i arbejde, og ønsker derfor at øge samarbejdet på tværs af kommunale sektorer, sådan at den enkelte ledige oplever helhed og målrettethed i indsatsen. Dette gælder særligt for de ledige, der har andre problemer end ledighed, og for hvem vejen til beskæftigelse derfor kan synes lang. For dem tror vi, at øget brug af mentorer kan være med til at sætte fokus på den enkeltes behov, og at det kan gøre vejen tilbage til beskæftigelse mere overskuelig.

En sådan tilgang bliver desværre alt for ofte forhindret af en meget stringent lovgivning på beskæftigelsesområdet. Vi hilser derfor regelforenklinger velkomment. I de foregående 4 år har vi flere gange rettet henvendelse til beskæftigelsesministeriet, når vi har oplevet lovgivningen som en hindring for vores målsætning om en beskæftigelsesindsats, hvor den enkelte er i fokus.

Vi kan dog også blive endnu bedre til at sikre den tværgående indsats mellem de kommunale forvaltningsområder. Krav om aktivering skal altid følges af en socialfaglig vurdering. Vi vil fortsat arbejde for at styrke samarbejdet mellem de forskellige centre i kommunen, så der anlægges et helhedssyn og en helhedsindsats for den enkelte. Et stort og vigtigt skridt til at styrke dette samarbejde er beslutningen om at rykke jobcenteret ind på rådhuset.

Vi tør dog også stille krav til ledige. De offentlige kasser skal ikke være åbne for ledige, hvis eneste hindring er egen motivation. Vi vil til enhver tid opfatte offentlig forsørgelse som den sidste udvej, hvilket skal afspejles i indsatsen overfor ressourcestærke ledige. For den målgruppe skal vi sikre, at kommunens indsats foregår i stærkt samarbejde med virksomheder, og vi ønsker derfor at styrke den virksomhedsorienterede indsats.

En forudsætning for, at ovenstående kan realiseres, er, at vi giver jobcenteret de værktøjer og ressourcer, der er nødvendige for en borgernær indsats. Vi skal turde sætte politiske målsætninger. I den forbindelse skal det gøres klart, at den enkelte sagsbehandler ikke skal opleve at forsvare politisk fastsatte målsætninger og strategier. Det må til enhver tid være et politisk ansvar at stå fast på beslutninger.

Unge Unge er og vil fortsat være en prioritet i beskæftigelsespolitikken. Det er særligt vigtigt, at vi ikke efterlader unge mennesker på offentlig forsørgelse. Derfor har vi igennem de seneste 4 år haft særligt fokus på denne målgruppe, hvilket ikke mindst afspejler sig i kommunens beskæftigelsespolitik.

I forhold til praktikpladser tog konservative initiativ til en ny strategi, der har vist sig at have positiv indvirkning for unge, der ønsker at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. I dag indgår vi derfor i et partnerskab med Dansk Byggeri, Ungdommens Uddannelsesvejledning og relevante uddannelsesinstitutioner for at sikre, at unge får en praktikplads, men også for at fastholde dem i deres uddannelsesforløb. Som konservative ser vi frivillige partnerskabsaftaler med virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne som værende den bedste måde at sikre praktikpladser. Vi ønsker ikke at tvinge virksomhederne ved at anvende sociale klausuler, da disse klausuler er snæversynede og ikke sikrer en helhedsorienteret indsats i forhold til unge.

For unge gør det sig i særlig grad gældende, at vi ser offentlig forsørgelse som den sidste udvej. Derfor straks-aktiverer vi i dag unge ledige, hvis eneste begrænsning er manglende motivation. Vi skal dog også stille krav om uddannelse til unge. Uddannelse er en forudsætning for en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor vi også arbejder med uddannelsespålæg, som netop stiller krav om uddannelse.

For os konservative er det centralt, at alle unge gennem grundskolen får de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, om den så er gymnasial eller erhvervsfaglig. Vi skal gennem samarbejde og studievejledning hjælpe de unge godt videre, så vi undgår, at de ikke færdiggør deres studie.

Derfor mener vi konservative:

  • at det til enhver tid skal kunne betale sig at arbejde
  • at ordinær beskæftigelse skaber størst værdi
  • at den enkelte skal være omdrejningspunktet for beskæftigelsesindsatsen
  • at samarbejdet mellem kommunens centre skal forbedres til gavn for de ledige
  • at de unge skal prioriteres i beskæftigelsespolitikken